---
title: "Vores services"
description: "Drift af forsyningsløsninger samlet"
date: "2026-05-18"
created: "2026-02-26"
---

[Hjem](https://tlvforsyning.dk/)

                    [TLV-Forsyning ApS](https://tlvforsyning.dk/tlv-forsyning-aps)

                [Vores services](https://tlvforsyning.dk/tlv-forsyning-aps/vores-services)

# Vores services

![](https://tlvforsyning.dk/i/MOLIRIMEDIA/2c79f778-6759-40cd-00b9-08de672a2df7?width=1920)

## Vand

Rent drikkevand – hver dag, hele døgnet

Danskernes tillid til vandhanen er noget helt særligt. Vi forventer, at der løber friskt, rent drikkevand ud, hver gang vi åbner for den – og det er netop den forventning, der stiller skrappe krav til driften af landets vandværker.
Hos TLV-Forsyning ApS tager vi den opgave alvorligt. Vi tilbyder professionel drift af vandværker, hvor kvalitet, sikkerhed og stabilitet er i højsædet. Med solid faglig erfaring,  overvågning og en proaktiv tilgang sikrer vi, at vandværkerne lever op til myndighedernes krav – og forbrugernes forventninger.
Vi står ikke kun for den tekniske drift - Vi tager også hånd om forbrugeradministrationen, så aflæsninger, afregninger og kundekontakt forløber gnidningsfrit. På den måde får vandværket én samlet partner, der har styr på det hele – fra boring til faktura.

[Trustrup-Lyngby Vandværk](https://tlvforsyning.dk/MOLIRIPAGE/9381b067-a0ac-4daa-93e0-475dee32ac65)

## **Tryg og pålidelig fjernvarme på Djursland**

Når danskerne skruer op for radiatoren, skal varmen være der – stabilt, effektivt og med så lille en belastning af klimaet som muligt. Bag den selvfølgelighed ligger et stykke specialiseret driftsarbejde, der kræver både teknisk indsigt, daglig opmærksomhed og en grøn tankegang.

TLV-Forsyning ApS drifter i dag ni varmeværker på Djursland og står for hele kæden: fra selve produktionen af varmen til forbrugerafregning og den daglige kontakt med forbrugerne.

Vi har et stort fokus på grøn energi og bæredygtig drift, og vi arbejder målrettet på at udnytte vedvarende energikilder, minimere spild og reducere CO₂-aftrykket – til gavn for både miljøet og forbrugernes varmeregning.

Med andre ord tilbyder vi en komplet driftsløsning til varmeværker, der ønsker én partner med ansvar for det hele. Det giver ro i bestyrelseslokalet, overblik i økonomien og tryghed hos forbrugerne – og samtidig sikkerhed for, at varmen produceres med respekt for miljøet og fremtidens generationer.

                            [Trustrup-Lyngby Varmeværk](https://tlvforsyning.dk/MOLIRIPAGE/f2c08362-e13d-4721-a460-8f3b6f28c00c)

                            [Kolind Fjernvarmeværk](https://tlvforsyning.dk/MOLIRIPAGE/bcb72486-f9d0-4988-97b0-681121a0e305)

![](https://tlvforsyning.dk/i/MOLIRIMEDIA/8c682eb0-3041-42b0-00f5-08de672a2df7?width=1920)

## Varmepumper

Om det er husstands-varmepumper, eller større varmepumper, så tilbyder TLV-Forsyning ApS drift, service og vedligehold - Enten via en driftsaftale eller igennem Nærvarmeværkets serviceordning.

Varmepumpen er en af de helt centrale teknologier i den grønne omstilling. Den udnytter energien fra luft eller vand og omdanner den til effektiv, klimavenlig varme – uanset om det handler om et enkelt hjem eller et helt fjernvarmeområde.
Hos TLV-Forsyning ApS har vi erfaring med begge dele. Vi drifter store industrielle varmepumper på vores varmeværker, hvor de spiller en afgørende rolle i den grønne varmeproduktion, og vi servicerer husstandsvarmepumper hos private forbrugere, hvor det ikke er muligt at få fjernvarme,  så varmen i hjemmet kører optimalt – året rundt.

[Nærvarmeværket](https://tlvforsyning.dk/MOLIRIPAGE/9d893f32-c564-4903-a405-eee5ae21b128)
