---
title: "Innovationsprisen 2023 går til...."
description: "TLV-Forsyning ApS deltog i Business Djurslands arrangement ”Made by Djursland 2023” under temaet Grøn Energi+ med deltagelse af 275 personer fra e..."
date: "2026-03-05"
created: "2026-02-11"
---

[Hjem](https://tlvforsyning.dk/)

                    [Nyheder](https://tlvforsyning.dk/nyheder)

                [Innovationsprisen 2023 går til....](https://tlvforsyning.dk/nyheder/innovationsprisen-2023-gaar-til)

# Innovationsprisen 2023 går til....

TLV-Forsyning ApS deltog i Business Djurslands arrangement ”Made by Djursland 2023” under temaet Grøn Energi+ med deltagelse af 275 personer fra erhverv, kommuner og skoler afholdt i Rønde Idrætscenter.

Direktør Michael Meldgaard Christensen havde et halv-times indlæg med temaet: ”*Fra varmeproduktion på træflis - til varmepumper på el fra sol og vind”,* hvor han kom ind på vores erfaringer med at udskifte flis til varmeproduktion og gå til ren elektrificering med el fra sol- og vindenergi gennem lokal forankring og samarbejde.

Ved arrangementet blev årets Innovationspris 2023 også uddelt.
Her blev TLV-Forsyning ApS – og Trustrup-Lyngby Varmeværk – årets vinder, sammen med Grenaa Varmeværk.

Kriterier for tildeling af MBD-prisen:
- Prisen går til en virksomhed/organisation beliggende på Djursland.
- Prisen går til en virksomhed, der har gennemført nogle ekstraordinære udviklingstiltag, og på den måde været med til at markere et innovativt erhvervsliv på Djursland.
- Prisen tildeles også en virksomhed, der repræsenterer årets valgte tema.

Direktør for Business Djursland, Niels Ole Svit overrakte prisen og kom med bestyrelses begrundelse for, at TLV-Forsyning ApS skulle have Innovationsprisen 2023:
*”Kan et andelsbaseret forsyningsselskab være markedsorienteret og innovativ? – Ja, det har man hos TLV-Forsyning i den grad bevist!*

*I dag drifter TLV-Forsyning 10 lokale varmeværker og fire vandværker på Djursland + nu også tre nye varmeværker i Randers Kommune med i alt 18 ansatte.*

*I har formået at udvikle et stærkt organisatorisk set-up med de nødvendige spidskompetencer i huset, dette uden at miste den lokale forankring og den lokale mission.*

*Med jeres klare vision om at kunne trække den grønne omstilling af jeres varmeværker igennem elektrificering, fremstår I som rollemodeller både for jeres branchesektor og andre brancher.*
*Den teknologiske anvendelse af varmepumper og akkumuleringstanke, kombineret med vedvarende energi fra vind og sol er unik og en fremtidssikring af en stabil og billig energiforsyning.*

*Lokalt produceret og Lokalt forbrugt!*

*I har også bevist vigtigheden af at kunne samarbejde med eksterne energiaktører, når en større teknologisk forandring skal gennemføres. I har en klar bevidsthed om, hvad I kan og skal være gode til!* *Vi kan alle være stolte over TLV-Forsyning ApS.* *Tillykke med prisen Michael!”*

Vi er utroligt stole og glade for at modtage Innovationsprisen 2023.
Derudover modtog vi en flot glasskulptur fra Glasmuseet i Ebeltoft sponsoreret af Djurslands Bank, som blev overrakt af erhvervsdirektør Ronnie Kristensen.

        ![item.Description](https://tlvforsyning.dk/i/MOLIRIMEDIA/439e6a56-47de-4fcf-00cd-08de672a2df7?width=800)
